heste2

Vildhestene på Kalvholm er væk

Fra i dag af må besøgende på Kalvholm i Skjern Enge undvære mødet med vildhestene.

Hvor de vilde heste på Skjern Enge i sin tid for cirka 6 år siden kom fra og hvor de nu bliver af går over i historien. Faktum er at vildhestene har været til stor glæde for alle besøgende ude på Kalvholm.

Hestene tilhører en privat forpagter, der selv har valgt, at der skulle sættes heste ud. I en forsøgsperiode har det været aftalt, at hestene kunne gå ude året rundt, hvis forpagteren kunne etablere ordentlige forhold for dyrene, udtaler skovrider ved Blåvandshuk Ulrik Lorentzen som svar på en mail Ringfjordnyt.dk har sendt til Mads Bank-Mikkelsen som er skovfoged ved Skjern Enge under Skov Og Naturstyrelsen.

Det sidste træk med vildhestene på Kalvholm i Skjern enge fandt derfor sted i går eftermiddags. Vejret var gråt og vemodigt ligesom stemningen på Kalvholm denne eftermiddag.

 

RingFjordNyt.dk blev af Niels Bonde inviteret med på Kalvholm i Skjern Enge i går.

RingFjordNyt.dk blev af Niels Bonde inviteret med på Kalvholm i Skjern Enge i går.

 

Niels prøver selv at lokke vildhestene ind i fangefolden men uden held for hestene aner uråd.

Niels prøver selv at lokke vildhestene ind i fangefolden men uden held for hestene aner uråd.

"De kan mærke på mig at de skal flyttes", siger Niels

-De kan mærke på mig at de skal flyttes, siger Niels

Ulrik Lorentzen fra Skov Og Naturstyrelsen udtaler:

På baggrund af forsøgsperioden har vi nu vurderet, at det er svært at sikre ordentlige forhold permanent, da der i hårdt vejr ikke er et tørt leje for hestene, ligesom adgangen til foder kan være begrænset i vinterperioder med høj vandstand og frost, siger Ulrik Lorentzen.

 

Karl og Niels snakker taktik. hestene kan mærke at noget af er i gære. De sædvanlige godter som mændene giver til hestene for at vinde deres tillid er i dag serveret anderledes foruroligende.

Niels og hans makker som nu er mødt op snakker taktik. Hestene kan mærke at noget er i gære. De sædvanlige godter som mændene giver til hestene for at vinde deres tillid er i dag serveret anderledes foruroligende.

 

Fangefolden består af tunge enkeltdele som de to mænd i fællesskab flytter i forhold til hvor langt de er i processen. Karl slæber to af disse helt nede fra den anden ende af marken hvor hestenes læskur står og Niels går ham i møde for at hjælpe med det tunge læs.

Fangefolden består af nogle meget  tunge elementer som de to mænd i fællesskab flytter rundt på.

 

Ove som denne cyklist hedder kom tilfældigt forbi. Han blev ked af at høre om vildhestene, der skulle flyttes. Ove fortalte at han kommer forbi på dette sted næsten dagligt. "Skov Og Naturstyrelsen er en underlig størrelse," udtaler den tilfældigt forbipasserende cyklist.

Ove som denne cyklist hedder kom tilfældigt forbi. Han blev ked af at høre om vildhestene, der skulle flyttes. Ove fortalte at han kommer forbi på dette sted næsten dagligt.
-Skov Og Naturstyrelsen er en underlig størrelse, udtaler den tilfældigt forbipasserende cyklist.

 

"Muddi, Muddi", kalder Karl og Niels. Do..gammel nar, siger Niels kærligt til den stædige førerhingst, der normalt slikker Niels' hånd for de godter han plejer at have med til den. I dag styrer denne førerhingst af den lille flok vildheste langt udenom Niels og hans tålmodige kalden: Muddi, Muddi.

-Muddi, Muddi, kalder Niels.
Do..gammel nar, siger han kærligt til den stædige førerhingst, der normalt slikker Niels’ hånd for de godbidder han plejer at have med til den. I dag styrer den langt udenom Niels og hans tålmodige kalden: Muddi, Muddi.

 

Efter fire timers tålmodigt og hårdt arbejde er hestene om bord på kreaturfærgen. Trækfærgens motor startes et stykke tid før vi begynder overfarten. " Hestene skal vænne sig til lydene og underlaget før vi sejler", siger Niels.

Efter fire timers tålmodigt og hårdt arbejde er hestene om bord på kreaturfærgen. Trækfærgens motor startes et stykke tid før vi begynder overfarten.
-Hestene skal vænne sig til lydene og underlaget før vi sejler, siger Niels.

 

-Det er ærgerligt at vildhestene ikke længere kan gå herude på Kalvholm. Ikke nok med at de fungerer godt med naturen. Jeg oplever at vildhestene er med til at skabe et åndeligt frirum for alle som besøger stedet herude, slutter Niels Bonde, der i næste nu samler et stykke affald op som en besøgende har været så fraværende at smide i græsset.

-Det er ærgerligt at vildhestene ikke længere kan gå herude på Kalvholm. Ikke nok med at de fungerer godt med naturen. Jeg oplever at vildhestene er med til at skabe et åndeligt frirum for alle, som besøger stedet herude, slutter Niels Bonde.

Vi er åbne for, at der igen kan blive sat heste ud, hvis den nye forpagter kan garantere ordentlige forhold. Ellers vil arealet blive afgræsset med kreaturer som plejer naturen lige så godt som heste, slutter Ulrik Lorenzen, skovrider i Blåvandshuk.

For en god ordens skyld kan RingFjordNyt.dk tilføje at Niels Bonde i aftes klokken 20.00 ringede os op for at fortælle at vildhestene nu var kommet godt i vej. Turen til deres nye bestemmelses sted var forløbet roligt og uden problemer. Hestene går lige nu på en mark et sted i kommunen uden for publikums rækkevidde, et sted hvor der også er plads til dem.