Biokraftværk

Videbæk sikres billig varme – som er kommet i overskud

En af Videbæks største arbejdspladser bliver nu også et sted, hvorfra byens indbyggere kan få billig varme. Det skyldes at den Arla-ejede virksomhed Arinco nu stiller noget af sin overskudsvarme til rådighed, så omkring 2000 husstande nu får en lavere regning.

Det kræver dog opstarten af et helt nyt kraftvarmeværk, hvilket skyldes det danske afgiftssystem. Til TV Midtvest fortæller Arlas såkaldte Energimanager, Poul Erik Madsen, at det nye kraftvarmevæk bliver drevet af biogasser, hvilket gør at leveringen af overskudsvarme kan ske afgiftsfrit.

Det er endnu ikke gjort op, hvor stor besparelsen bliver for Videbæks indbyggere. Men et godt bud synes at være omkring 1.200 kroner om året.