Valg

Partier og kandidater på plads til kommunalvalget

Der er efterhånden under to måneder til, at vi skal til stemmeurnerne i forbindelse med valgene til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Det sker den 21. november, og nu ligger det fast, hvem der stiller op for hvilke partier til valget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I alt kommer det til at dreje sig om 11 partier og lokallister, og det er måske ikke så overraskende partier med mange medlemmer af Folketinget, som også har de længste opstillingslister. Således stiller Venstre op med 26 kandidater, mens Socialdemokraterne på deres liste kan mønstre 13. Men blandt de andre partier er der dog også pæn repræsentation hos Kristendemokraterne, som kan fremvise 12 kandidater, mens Enhedslisten stiller op med 11.

I alt kæmper kandidaterne om de 29 sæder, som der er i byrådssalen.