Vildmarksbade gør deres indtog i Hvide Sande – midt i vinterkulden

Slutningen af december op mod juletid er måske ikke det tidspunkt, man først tænker på, når det handler om brugen af vildmarksbade og tøndesaunaer i det åbne land. Men det er ikke destro mindre det, som man vil kunne opleve i Hvide Sande i dag og i morgen.

Det sker i forbindelse med projektet Rethink tourism in a Coastal City, som ledes af den århusianske arkitekt og underviser på Arkitektskolen i Århus, Mathias Meldgaard. Hans formål med at opstille badene og saunaerne er at finde frem til, om denne type af indslag rummer et potentiale i forhold til turisme.

Forsøget gentages igen til februar, hvor det dog vil være et andet sted, at badene og saunaerne vil blive stillet op af Mathias Meldgaard.