Arla sikrer lokal jobfest

De kan godt begynde at glæde sig i Hvidebæk, Troldhede og Nørre Vium. For meget tyder nemlig på, at Arla den kommende tid vil investere markant i byernes mejerier og arbejdspladser. For ifølge en pressemeddelelse udsendt af firmaet, vil Arla de kommende år, samlet set udvide produktionen for i størrelsesordenen 2 milliarder kroner i Danmark.

En stor del af de penge, kommer de lokale virksomheder til gode. Ifølge Arla bliver den største lokale vinder Arinco i Videbæk, hvor der vil blive investeret omkring 400 millioner kroner, ligesom Danmark Protein i Nørre Vium også kan se frem til et lignende beløb. Omvendt forventes det, at der investeres omkring 100 millioner kroner i Troldhede Mejeri. Derved kan de samlede lokale investeringer fra Arla, løbe op i omkring 900 millioner kroner.

Fra Arlas side oplyses det, at investeringerne skal ses i lyset af den ekspansion, som man arbejder på i Mellemøsten.