Vindmølleprotester ser ud til at være forgæves

Protesterne har været markante den seneste tid i forbindelse med opførelsen af vindmølleparken Vesterhav Syd. Men derfor ser det ikke umiddelbart ud til, at de bærer frugt.

I et svar til Dagbladet Ringkøbing-Skjern oplyser Lars Christian Lilleholt, som er energi-, forsynings- og klimaminister, nemlig at han ikke anser det for sandsynligt, at der kan ske ændring af vindmølleparken. På samme måde som han overfor avisen også oplyser, at firmaet bag vindmølleparken, Vattenfalls, ikke forventes at blive pålagt at ændre, hvor den kan placere sine vindmøller.

Udmeldingen fra Lars Christian Lilleholdt følger op på den, som Vattenfalls landechef kom med tidligere på ugen. Her henholdte han sig til, at man fulgte den plan, som blandt andet har været udstukket fra politisk hold om, at havmølleparker af økonomiske årsager kan etableres tæt på kysten.