Skjern bagud før returkamp på søndag

To mål lyder måske ikke umiddelbart af meget, men det er det, som Skjern Håndbold er bagud med, når de på søndag løber på banen i Champions League-opgøret mod HC Motor. For da holdene mødtes i Ukraine, lykkedes det nemlig for HC Motor at hente en 2-måls-sejr.

Ukrainsk håndbold lyder måske ikke specielt frygtindgydende, men HC Motor har tidligere nået kvartfinalen i Champions League. Derfor vil Skjern Håndbold også skulle op i et helt andet gear, end hvad tilfældet var tidligere på ugen i hjemmekampen mod Bjerringbro-Silkeborg, hvis de skal gå videre i Champions League.

Sker det, vil Skjern Håndbold være klar til 1/8-finalen i verdens fineste turnering i klubhåndbold.