Vinterbadning – nu med saunaer

Vinterbadning må siges at være gået ind i sin højsæson, og det markerer man i Hvide Sande på en speciel måde. Nemlig med såkaldte pop up-sauner, som er blevet opstillet tæt på Hvide Sande Havn ved dens indsejling.

Det drejer sig om små saunaer, som har form af tønder. Et designeksperiment, som man fra Ringkøbing-Skjern Kommunes side vil bruge til nytænkning indenfor turismen. For hvis vinterbaderne eller andre tager dem til sig, vil man nemlig gøre tøndesaunaerne permanente.

Tønderne er opstillet som en del af projektet Rethinking Tourism in a Coastal City, der er et samarbejde mellem blandt andet Aarhus Universitet, Arkitektskolen og Ringkøbing-Skjern Kommune.