Skjern jagter 1. plads i 888-ligaen

Den ordinære sæson i mændenes 888-liga nærmer sig efterhånden sin afslutning, hvilket også betyder at det for alvor spidser til i toppen af rækken. Afsluttes grundspillet med en 1. plads vil det betyde en række fordele i slutspillet, og det er netop det, som Skjern Håndbold i aften skal jagte på udebane.

Det sker når turen går til den anden ende af landet, hvor Nordsjælland Håndbold venter i Helsingør. Skal Skjern Håndbold holde fast i sin nuværende 1. plads, vil det næsten kræve en sejr i udekampen. For efter sidste uges nederlag til TTH Holstebro, er Anders Eggert & Co kun et enkelt point foran de nærmeste forfølgere fra fynske GOG.

Kampen fløjtes i gang i aften klokken 20.30.