Storkonflikt vil også ramme Ringkøbing-Skjern

Storkonflikten ser ud til at nærme sig med hastige skridt hvilket betyder, at både arbejdsgiverne og arbejdstagerne er begyndt at opstille, hvor det er, at konflikten vil ramme. Senest er det regionerne, der er kommet med udmeldinger om lock-outer, som også vil kunne mærkes her i området.

Således melder man fra Region Midtjylland, at det som udgangspunkt vil være hele Hospitalsenheden Vest, der vil blive lukket ned i forbindelse med storkonflikten. Dog således at det man kalder for livsvigtige operationer ikke vil blive ramt, på samme måde som eksempelvis forskellige statsfunktioner heller ikke vil blive det.

Også en lang række administrative funktioner vil blive ramt, hvilket blandt andet i vidt omfang vil sige regionshusene i Viborg, Aarhus, Horsens og Holstebro.