Logo Skjern Håndbold

Sportsweekend på det meget jævne

Det var en weekend for de lokale sportshold, som i bedste fald må siges at være på det jævne. For på trods af en sejr til Skjern Håndbold, vil opgøret mod TTH Holstebro formentligt blive husket for alt muligt andet.

For selv om Skjern vandt med 35-30 og dermed stadig topper sin gruppe i slutspillet, blev opgøret skæmmet af en alvorlig skade til fløjspilleren René Rasmussen. Han overrev nemlig en akillessene, hvilket betyder, at han må sidde udenfor i mange måneder. Formentligt skal vi helt hen omkring nytåret, før han igen til er tilbage i den grønne trøje.

I går led Ringkøbing IFs hold i 2. division i fodbold et nederlag på 1-2 mod Skovshoved, hvilket dog i høj grad skyldes en tidligere Superliga-profil. For efter at Ringkøbings Jacob Andersen havde scoret kampens første mål, sikrede den tidligere AaB-angriber Simon Bræmer sjællænderen sejren, da han nettede to gange i 2. halvleg.