Afbrændingsforbuddet ophører

Trods de seneste dages regn og forventningen om mere nedbør de kommende dage, så er naturen fortsat meget tør.

Når Brand & Redning MidtVest fra i dag ophæver afbrændingsforbuddet i Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Kommuner, sker det derfor med en opfordring til ’yderste forsigtighed og omtanke’, ikke mindst i forhold til ukrudtsbrænderne, der er årsag til særligt mange brande i sommerhalvåret ligesom de forestående Sankt Hans bål ifølge myndighedens pressemeddelelse ’kræver den største opmærksomhed’.

Brand & Redning MidtVest vil fortsat følge udviklingen og er klar til at indføre afbrændingsforbud igen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Særligt vedr. Sankt Hans

Det er et krav, at nedenstående afstande til de kommende Sankt Hans bål som minimum overholdes. I vindens retning fordobles afstanden:

Sørg derudover for at iagttage disse forholdsregler:

Ved afbrænding af Sankt Hans bål vil det altid være arrangøren/den bålansvarlige, som tager den endelige afgørelse om forsvarligheden af bålafbrændingen. Hvis der er tvivl startes bålet ikke. Alle bål skal holdes under opsyn og slukkes med vand ved arrangementets ophør.

For spørgsmål eller yderligere oplysninger: kig på Brand & Redning MidtVests hjemmeside www.brmv.dk