Tyve stukket af med havetraktor

Det er begrænset, hvor meget politiets døgnrapport kan melde i disse dage, da det også ser ud til, at områdets kriminelle er gået på sommerferie

Dog har ordensmagten noteret sig to indbrud i Hemmet, hvor ukendte gerningsmænd er brudt ind i en landejendom og et sommerhus.

Mens de ved indbruddet i landejendommen gik efter it-udstyr, forsvandt der ved sommerhuset en havetraktor, som stod placeret ved et værksted.