Lennart Qvist har meldt sig ud af Venstre

Partiet Venstre er i disse dage i færd med at finde den kandidat som skal repræsentere Ringkøbing-Skjern Kommune i Folketinget.

Af Poul Bülow
Indstil midt eftermiddag 8. august var der fem kandidater i konkurrere om pladsen på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg. Et folketingsvalg som skal holdes inden midt juni 2019.
Men her, 8. august, er feltet af kandidater reduceret. Byrådsmedlem og udvalgsformand Lennart Qvist har netop meddelt, at han ikke stiller op – Han forlader partiet Venstre, og nedlægger sit kandidatur for Venstre. Dog forbliver han i byrådet og på posten som formand for byrådets Børne-og Familieudvalg.
I følge den meddelelse, som Lennart Qvist har givet til Dagbladet, skyldes hans udtræden af kapløb om kandidatpladsen “manglende opbakning”.
Når der i aften, her på Bechs Hotel, skal præsenteres kandidater til pladsen på stemmesedlen ved det snart kommende valg til Folketinget, er der altså blot fire kandidater. De to kandidater er fra Herning mens de øvrige er fra henholdsvis Aalborg og Snekkersten.