Lokal kirke åbner dørene for voksendåb

Dåb er normalt noget, som sker inden et barn er fyldt 1 år og på foranledning af forældrene. Men hvis ikke du er blevet døbt og gerne vil det, så var det måske værd at lægge vejen forbi Herborg Kirke i morgen.

For her holder man nemlig det, der omtales som en drop-in-dåb. Et udtryk der dækker over, at alle der ønsker at blive døbt, kan komme forbi kirken uanmeldt i tidsrummet mellem klokken 13 og 15. Herefter vil dåben blive udført af Herborg Kirkes præst, Lene Birkmose, som også gerne døber voksne, hvis ikke de kan i morgen.

Så er kravet dog, at man henvender sig til hende for på forhånd og finder et passende tidspunkt.