Boligmesse slår dørene op i Vorgod

Selv om vi har haft en af de absolut tørreste somre i Danmark i mange år, begynder efteråret alligevel at nærme sig med stormskridt. Det betyder også, at det fx er en anden type isolering af huset, der skal fokuseres på de kommende måneder.

Hvis du har brug for inspiration til det, var det måske værd at slå et smut omkring Vorgod Forsamlingshus i morgen mellem klokken 10 og 16. Her vil fokus ved en messe dog ikke kun være på isoleringen af huse, men hvordan man i det hele taget kan få en så god og grøn omstilling som muligt.

Morgendagens messe i Vorgod Forsamlingshus har blandt andet besøg af energirådgivere, pengeinstitutter og håndværkere, som er opstillet ved forskellige stande.