Færdselspolitiet til angreb på fartsyndere

Der bliver ikke bare kørt stærkt her i Ringkøbing-Skjern Kommune, men også nogle gange alt for stærkt. Således har tidligere opgørelser fra Midt- og Vestjyllands Politi fastslået, at det er hver 3. bilist, der kører over de tilladte grænser.

Hvis du gør det, så var det specielt her i weekenden en ualmindelig god idé, hvis du lettede farten bare en smule. For i et samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, går Midt- og Vestjyllands Politi nemlig til kamp mod de for høje hastigheder. Tidligere har de opstillet en række Sænk Farten-skilte ad de vestjyske landeveje, men det bliver nu fuldt op med en række fartkontroller. Kontroller der vel og mærke rulles ud her de kommende dage i forbindelse med, at efterårsferien kalder.

Overfor Dagbladet Holstebro-Struer fortæller lederen af færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland, Jørgen Christensen, at man vil gøre brug af en række forskellige måleinstrumenter, for på den måde at standse fartsynderne.