Skjern støtter Knæk Cancer i uge 42

Efterårsferien nærmer sig med stormskridt, hvilket også markeres blandt de handlende i Skjern. Således giver man i uge 42 en hjælpende hånd til Knæk Cancer.

Det sker ved at en lang række af byens handlende giver kontante økonomiske tilskud, for hver gang der bliver solgt en varer eller en tjenesteydelse. Det drejer sig eksempelvis om Punkt1/Lysmesteren, hvor køb af en drikkedunk til 30 kroner medfører, at alle indtægter går til Knæk Cancer. Lørdag den 20. oktober er det så eksempelvis Pakhuset, der giver et kontant beløb – svarende til 10 procent af den omsætning, der kan fremvises denne dag.

Fra EDC Skjern/Tarm lyder tilbudet i uge 42, at man blandt andet støtter Knæk Cancer med 500 kroner, hver gang man laver en vurdering på et hus.