Hærværksmand til angreb på villa : Flåede navneskilt ud af muren

Når man tænker på hærværk begået mod private villaer, tænker man normalt på eksempelvis knuste ruder og ødelagte postkasser. Men i den her uge blev en villa på Rødkløvervej i Ringkøbing ramt af en form for hærværk, som må anses for alt andet end almindelig.

For ud over at klippe ledninger til internet, udendørs lamper og bevægelses- og lyscensorer over, havde den eller de foreløbigt ukendte gerningsmænd også set sig sur på angivelsen af, hvem der bor i villaen. Således var 10 styks messingbogstaver på hver 15 centimer i højden revet ud af muren, for efterfølgende at blive fjernet.

Fra Ringkøbing Politi melder man også om, at man i går standsede en 22 årig mand fra Skjern på Herningvej i Ringkøbing. Det i forbindelse med mistanke om, at han kørte bil med cannabis i blodet – hvilket endeligt vil blive fastslået ved en blodprøve.