Meget dyre briller stjålet fra Ringkøbing Svømmehal

Normalt er briller ikke noget, der bliver stjålet, da det kan være meget svært for andre end ejermanden, at bruge dem til noget fornuftigt. Men det var tilfældet i den forgangne weekend i svømmehallen i Ringkøbing, hvor der blevet stjålet et par meget dyre briller.

Ifølge Ringkøbing Politi havde de en værdi af omkring 15.500 kroner, og var af mærket FLEYE ETNA. Tyveriet skete torsdag aften omkring klokken 19, hvor de blev fjernet fra et skab i den kommunale svømmehal.

Fra Ringkøbing Politi kan man også melde om, at der igen har været hærværk i form af grafitti. Denne gang på rutebilstationen i Videbæk, hvor der er brugt blå maling og blandt andet skrevet UBIO på væggene.