Retssag endeligt berammet : Varetægtsfængslet kvinde skal for retten til januar

Vinteren 2017 blev en nu 36 årig kvinde fra Skjern anholdt i en meget spetakulær sag, hvor hun først blev sigtet og efterfølgende tiltalt for at have tappet blod fra sin mindreårige søn. En tapning der medførte stor risiko for sønnens liv og førlighed og først stoppede, da man fra sygehuspersonales side fattede mistanke.

Nu er der så langt om længe kommet en berammelse på, hvornår sagen skal føres. Det bliver i slutningen af januar og begyndelsen af februar, således at den første retsdag bliver den 28. januar. Der er afsat 5 retsdage til spørgsmålet, hvilket gør at dommen forventes af falde den 7. februar. Til Dagbladet Ringkøbing-Skjern fortæller kvindens forsvarer, Rene Knudsen, at man er glad for langt om længe at få en berammelse.

Det skyldes at kvinden har været varetægtsfængslet, siden hun blev anholdt for snart 1½ år siden.