Hærværksmænd til angreb i Ringkøbing: Båd sunket – og dele fra andre både smidt i havnen

Hærværk begået mod både hører heldigvis til sjældenhederne, men det har været tilfældet i denne uge i Ringkøbing. Her har foreløbigt ukendte gerningsmænd nemlig gået til angreb på flere både, som har ligget til kaj i Ringkøbing Havn.

I perioden mellem lørdag og onsdag, er det i alt gået ud over fire både – i form af en fiskejolle og nogle motorbåde. Specielt den ene er man gået meget hårdhændet til værks overfor, da den er blevet sunket, efter at der har været pumpet meget vand ind i den. De resterende har fået knust ruder, ligesom inventar er blevet smidt forskellige steder – inklusiv i havnen.

Fra Ringkøbing Politi kan man også melde om, at der i nat var indbrud hos lægehuset i Tarm. Her kom gerningsmændene ind via et vindue, uden at det dog kan konstateres, at der skulle være stjålet noget.