Wael : Vi kommer med i oprykningsspillet

Ringkøbing IFs fodboldherrer i 2. division er for længst gået på vinterferie, hvilket har givet cheftræner Nicolai Wael tid til at analysere på, hvad der gik godt og skidt i efterårssæsonen. En vurdering der blandt andet er mundet ud i, at vendepunktet kom efter en 1-0-sejr over forhåndsfavoritterne Skive.

Overfor Bold.dk fortæller han således, at man ikke kun fik troen på sig selv ved at slå en formodet langt stærkere modstander. Men at man også fik styr på hvilke spillere, der skulle træde i stedet for de skadede Andres Lope og Jeppe Solgaard samt Christian Nissen og Jacob Jay Andersen, der havde forladt klubben. ,

Overfor netmediet fortæller Nicolai Wael samtidig, at han føler sig overbevist om, at Ringkøbing til foråret bliver en del af oprykningsspillet til 1. division. Hvilket kræver at man som minimum fastholder sin nuværende 6. plads i sin pulje, hvilket først og fremmest kræver at Dalum fortsat holdes bag sig.