Travlhed på Vestas salgskontor

Mens de fleste af os andre skal op i tempo efter julen og nytåret, har der været anderledes gang i bestræbelserne hos Vestas. Således kan man fra den lokale vindmølleproducent melde om, at man har indgået fornuftige aftaler her hen over helligdagene.

Det drejer sig blandt andet om en ny aftale, som er blev indgået i Sri Lanka. Her har Vestas afsat det, som man omtaler som ørigets første store vindmølleprojekt. Succes har der også været på det kinesiske marked, hvor man har afsat møller til Ningxia-provinsen, der ligger placeret i den nordlige del af det kæmpe land.

Samtidig har man igen haft held med bestræbelserne på det amerikanske marked, hvor Vestas også har kunnet melde om væsentlige aftaleindgåelser mellem jul og nytår.