Hærværksmænd løs i Ringkøbing: Ruder og lak ødelagt på stort antal biler

Det hører til sjældenhederne, at der begås hærværk mod biler i et stort omfang – men det har været tilfældet de seneste dage flere forskellige steder i kommunen.

Først skete det i tidsrummet mellem torsdag eftermiddag og fredag morgen, hvor hærværket gik ud over 5 biler, der holdt parkeret i Ringkøbing. De har fået ruder knust, uden at den eller de foreløbigt udkendte gerningsmænd har stjålet noget. En fremgangsmåde der også er blevet anvendt mod en anden bil, som holdt parkeret i Ringkøbing i en carport. I tidsrummet mellem fredag middag og lørdag morgen, har den nemlig fået knust en rude.

Fra Ringkøbing Politis side melder man også om, at der i den forgangne weekend er blevet begået hærværk mod en motorcrossmaskine. Det skete i Videbæk, hvor der lørdag nat er blevet puttet tobak i tanken, for på den måde at ødelægge den. På samme måde som motorcrossmaskinen også har fået en omgang spraymaling, så den nærmest var ukendelig.