Det bliver dyrere at tage bussen

Hvis du tager offentlig transport i form af busserne fra Midttrafik, så skal du den kommende tid indlade dig på, at det bliver dyrere. For ifølge en opgørelse fra busselskabet, er der nemlig tale om, at der kommer prisstigninger på blandt andet 2 zoners-enkeltbilletter.

I alt er prisstigningen på 10 procent, hvilket for 2-zoners enkeltbilletterne vil sige, at de stiger fra nu at koste 20 kroner til for fremtiden at koste 22 kroner. Samtidig vil tommelfingerreglen være, at også alle enkeltbilletter vil stige med 10 procent. En prisstigning der ifølge Midttrafik skal ses i sammenhæng med, at priserne har været uændrede siden 2011. For pendlerkort vil stigningerne dog være noget mindre, da de kun vil ændre sig med lidt over 3%.

Prisstigningerne hos Midttrafik træder i kraft, når vi når hen til den 20. januar.