Bølge af indbrud i sommerhuse

Vinteren er sjældent det tidspunkt, hvor der er flest besøgende i sommer- og fritidshuse. Det betyder omvendt også, at der kan være noget nær frit spil for indbrudstyve i denne periode, hvilket i den grad må siges at være tilfældet i øjeblikket.

For ifølge Ringkøbing Politi har man de seneste dage fået en lang række anmeldelser om tyverier af denne tyve, hvor tyve blandt andet er kommet ind i sommerhuse ved hjælp af koben. Det er blandt andet sket i Houvig, hvor tyvene er stukket af med et fladskærms-tv. En fremgangsmåde som også er blevet brugt i et sommerhus ved Nørre Lyngvig, hvor der dog er stjålet en langt større genstand – nemlig et stort amerikansk køleskab.

Fra ordensmagten melder man også om, at der stadig er problemer i Skjern med hærværk begået mod biler. I forbindelse med weekenden gik det ud over to biler, som holdt parkeret ved det tidligere rådhus og Brugsen.