Salg af fast ejendom når langt over milliarden i Ringkøbing-Skjern Kommune

180 milliarder kroner. Så mange penge brugte danskerne i runde tal i 2018 på at købe fast ejendom, hvilket blandt andet skyldtes en stigning i antallet af solgte huse, ejerlejligheder og fritidsboliger i forhold til 2017. Ifølge en opgørelse fra Boligsiden.dk blev der således købt og solgt boliger, for hvad der i runde tal svarer til over 20 millioner kroner i timen.

En del af de boliger blev solgt her i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor salgstallene må siges at mane mange af negative forudsigelser om omsætningen på boligmarkedet i jorden. Således blev der i 2018 solgt fast ejendom i Ringkøbing-Skjern Kommune for over 1.3 milliarder kroner. Et salg der ifølge Boligsiden.dk væsentligt overgår, hvad der kendes fra andre vestjyske kommuner.

Således solgte man i Holstebro Kommune boliger for lige over en milliard kroner, mens salget kun var på omkring den kvarte milliard i Struer Kommune.