Ringkøbing-Skjern Kommune foran store besparelser

76 millioner kroner. Så stort er det beløb, som man de kommende år fra Ringkøbing-Skjern Kommunes side skal spare. Det sker på trods af, at kommunen de seneste år har kunnet melde om noget nær rekord lav arbejdsløshed, hvilket har været med til at give faste store skatteindtægter.

Kravet på nedskæringer på i gennemsnit 76 millioner kroner om året de kommende 4 år, kommer som led i de krav om effektiviseringer på 2% om året, som kommer fra Christiansborg. På samme måde som det også spiller ind, at der er sket ændringer i den kommunale udligningsordning. Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommune betyder kravene, at man den kommende tid vil udarbejde et katalog over områder, som står til at blive ramt.

Dermed står Ringkøbing-Skjern Kommune foran sin 3. sparerunde indenfor de seneste 10 år, da man også måtte skære ned i 2010 og 2015.