Anden tvangsauktion over Borris-hotel ved at være klar

Tilbage i november blev Bundsgaard Hotel i Borris erklæret konkurs, efter at ejeren Shuli Fang havde måtte kaste det økonomiske håndklæde i ringen. Det efter at han havde opbygget en skattegæld, der havde gjort det umuligt for ham at fortsætte.

Nu er det så ved at være tid til den anden tvangsauktion over Bundsgaard Hotel, hvilket kommer til at løbe af stablen her den 22. februar når klokken den bliver 10. Det sker ved Fogedretten ved Retten i Herning, men der vil der forinden være mulighed for, at interesserede kan komme ind og se nærmere på ejendommen her tirsdag den 19. februar klokken 15. Forudsætningen er dog, at man forudgående har kontaktet Advokathuset Funch og Nielsen, som derefter vil åbne dørene.

Ejendommens vurdering lyder på 3.350.000 kroner, hvilket dækker over en erhvervsbygning på lige over 1.600 kvadratmeter, ligesom der også er en bolig på 130 kvadratmeter tilknyttet Bundsgaard Hotel.