Gule paraffiner skyllet op på stranden

Hvis du her i forbindelse med vinterferien går en tur langs stranden, skal du ikke blive overrasket, hvis du bliver mødt af et noget specielt syn. Nemlig en stor samling gule klumper, som ligger spredt ud over området mellem Vedersø Klit og Hvide Sande.

Det skyldes nemlig at en stor samling såkaldte paraffiner er skyllet op på stranden, hvilket dækker over et noget vokslignende stof. Til TV Midtvest fortæller Kristian Korsholm fra Ringkøbing-Skjern Kommune, at man i første omgang har fokus på at få samlet de forskellige stoffer op i naturen. Til det statslige medie fortæller Kristian Korsholm samtidig, at man i samarbejde med Naturstyrelsen forsøger at finde ud af, hvad det er for et ukendt kemikalie, der også er en del af den gule masse skyllet op på stranden.

Tilsyneladende er der tale om, at paraffinerne bliver udledt af forbipasserende skibe.