Vestas-medarbejdere i store aktiesalg

Den seneste tid har kursudviklingen været ganske fornuftig for Vestas, hvilket blandt andet kan ses ved, at aktier tidligere på ugen blev solgt til 548 kroner stykket. En stigning indenfor kort tid på næsten 2 procent for den lokale vindmølleproducent, som også har kunnet mærkes for ledende medarbejdere.

Således melder man fra Ritzuas side, at Vestas teknologidirektør, Anders Vedel, i tirsdags solgte en større aktiebeholdning. I alt drejede det sig om 8.000 aktier hvilket gjorde, at han på den måde sikrede sig 4.4 millioner kroner. Det sker i forlængelse af, at salgsdirektøren hos Vestas, Juan Araluce, har solgt 13.352 aktier – hvilket indbragte ham 7.3 millioner kroner.

Fra Ritzau Finans lyder det, at der i det hele taget har været godt gang i aktiesalget i denne uge blandt de ledende medarbejdere. Således skulle driftsdirektøren Jean-Marc Lechene have solgt aktier, for hvad der svarer til 4.2 millioner kroner.