Enigt byråd gør nyt forsøg i forhold til flytning af vindmøller

Igennem den seneste tid har det lydt fra byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune, at det var meget begrænset, hvad der var at gøre ved opstillingen af de kystnære vindmøller. Men nu lyder der nye toner fra byrådet, efter at det holdt møde i dag.

Her nåede man nemlig frem til, at man igen vil forsøge at lægge pres på landspolitikerne på Christiansborg. Under byrådets møde kom det frem, at Lennart Qvist mente at der blæser så nye vinde over Christiansborg i forhold til vindmøllerne, at det er værd at gøre et nyt forsøg. Selv om borgmester Hans Østergaard under gårsdagens byrådsmøde var meget tilbageholdende, valgte han alligevel at tilslutte sig forslaget fra sin tidligere partifælle.

Hvordan man fra Ringkøbing-Skjern Kommune præcist vil forsøge at ændre landspolitikernes holdning, er dog på nuværende tidspunkt uvist. Det eneste der ligger fast er, at der er tale om opbakning fra et enigt byråd.