Meget få erhvervsejendomme udbudt i Ringkøbing-Skjern Kommune

Hvis du i øjeblikket går og leder efter en bygning til at drive virksomhed fra, så skal du faktisk om ikke være heldig, så i hvert fald lede, for at finde et. Det skyldes at der i øjeblikket er noget nær fuld belægning her i det vestjyske, hvilket også drejer sig om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Således lyder det fra Ejendomstorvet.dk, der er indehavet af de danske ejendomsmæglere, at ejendomsmæglerne i øjeblikket blot har to kontorbygninger udbudt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det drejer sig om en kontor- og lagerejendom i Videbæk, som er på lidt over 1000 kvadratmeter og koster 2 millioner kroner. Den anden udbudte erhvervsejendom er beliggende i Grønnegade i Ringkøbing og på 169 kvadratmeter, hvilket kan lejes for 50.700 kroner om året.

Problemstillingen med manglen på tomme erhvervsbygninger, kendes også fra andre steder i regionen. Således melder man fra Ejendomstorvets side også om, at det er meget svært at finde ledige erhvervsbygninger i Holstebro og Struer Kommuner.