Ny form for tricktyveri overfor ældre borgere

Hvis du i de her dage løber ind i en mand, der taber sine varer i en butik, så er det en god idé ikke at være alt for behjælpelig. For indenfor de seneste dage har Ringkøbing Politi nemlig fået anmeldelser fra ældre borgere om, at de er blevet bestjålet, mens de har hjulpet den udenlandske mand.

Det er blandt andet sket i ABC-butikken i Tarm, hvor en ældre herre i slutningen i 80erne, ville hjælpe med at samle varerne op. Det benyttede den udenlandske mands makker til at stjæle hans pung, hvor der var omkring 1.000 kroner i. Samme fremgangsmåde er også blevet brugt i Skjern, hvor det er gået ud over en 80 årig kvinde, som på den måde mistede sin pung.

De to udenlandske mænd har også forsøgt sig i Spjald Brugs, hvor udbyttet dog var til at overskue. For også her blev en mand bestjålet, efter at han hjalp de to udlændinge med at samle varerne op. Men efterfølgende vendte de to mænd tilbage til forretningen med hans pung, inklusiv dens kontante indhold.