Ringkøbing Politistation

Tyve på turne med speciel indbrudsteknik

De seneste måneder har Ringkøbing-Skjern Kommune været ramt af en række indbrud, og her i weekenden var den så gal igen. Det endda på en måde, hvor meget tyder på, at der er tale om de samme gerningsmænd.

I hvert fald melder man fra Ringkøbing Politi, at man den forgangne weekend har registreret flere indbrud, der er sket med den såkaldte underborings-teknik. Det vil sige hvor der er boret et hul i en dør, hvorefter at tyvene har kunnet bryde den op. Det har blandt andet været tilfældet i Skolegade i Spjald, hvor tyve mellem fredag aften og lørdag formiddag er kommet ind i en villa, for herfra at stjæle først og fremmest kontanter og smykker.

Fra ordensmagten melder man også, at bagmændene for den specielle indbrudsteknik, har haft en vis forkærlighed for alkohol. Således har de under flere af indbrudene forsynet sig med forskellige former for alkohol, hvilket eksempelvis vil sige rom og vodka.