Fremtidens dessertkort under udvikling på Stauning Havn

Når de fleste af os tænker på desserter, tænker vi måske på kager, is og andre søde sager, over en bred kam. Men sådan ser de ikke på det hos Restaurant Stauning Havn, som her den kommende tid sætter gang i et trænings- udviklingsforløb i forhold til at finde frem til de bedste nye retter at sætte på dessertkortet.

Hos restauranten har man blandt andet allieret sig med tv-bageren Mette Blomsterberg, som den 25. marts klokken 17 lægger vejen forbi Restaurant Stauning Havn. Her vil hun fortælle om, hvordan hun endte som konditor – og vejen til berømmelse via tv-skærmene.

Det koster 200 kroner at opleve Mette Blomsterberg, men med i prisen er så måske meget naturligt også kaffe og kage.