Ringkøbing Politistation

Nemt indbrud : Husejer lod døren stå åben

Ringkøbing-Skjern Kommune har de seneste måneder været ramt af en række indbrud. Mandag var den så gal igen, hvor en husejer i Borris dog havde gjort det overraskende nemt for tyvene at komme ind.

Det skyldes at døren ind til huset ifølge Ringkøbing Politi ikke havde været låst, hvorefter at foreløbigt ukendte gerningsmænd kunne gå direkte ind. Det udnyttede de til at stjæle en bærbar computer og to telefoner, som i alt anslås til at have en værdi af omkring 20.000 kroner.

Fra ordensmagtens side melder man også om, at der i aftes udbrød røg i en boligblok på Damtoften i Ringkøbing ved 20.30-tiden. Det skete i forbindelse med at en beboer havde sat æg over, hvorefter at han var taget hjemmefra. Mens han var væk udviklede æggekogningen sig ikke efter hensigten, hvorefter der spredte sig røg i bygningen – uden at nogen dog kom til skade.