Kommunal støtte til kriseramt bydel

Den nye bydel Ringkøbing K har igennem den seneste tid hængt noget i bremsen, efter at det kun er lykkedes at indgå aftaler om opførelsen af ét enkelt hus. Det på trods af ambitionen ellers er, at der indenfor de kommende år i alt skal bygges 1.000 forskellige boliger i den såkaldte naturbydel.

Derfor havde Ringkøbing K ApS anmodet byrådet om, at man fik en indbetaling på 14.6 millioner kroner. Det fra Ringkøbing K ApS´ bestyrelse, der blandt andet tæller borgmester Hans Østergaard og viceborgmester Søren Elbæk. En anmodningen som byrådet enstemmigt besluttede at efterkomme, på sit møde i tirsdags.

Samtidig tog man fra byrådets side også stilling til andre anmodninger, der var kommet i relation til Ringkøbing K. Det ville blandt andet sige en ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Boligforening, som ønskede – og fik – økonomisk opbakning til opførelse af en række forskellige boliger i Ringkøbing K.