Ringkøbing-Skjern og Holstebro fortsætter parløb i forhold til arbejdsløshedstal

Igennem de seneste år har arbejdsløsheden været noget nær historisk lav i Vestjylland, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune og Holstebro Kommune nærmest har kørt et parløb i forhold til, hvor mange eller om man vil få, af indbyggerne, der står udenfor arbejdsmarkedet.

Et parløb der ser ud til at fortsætte ifølge de seneste arbejdsløshedstal, som netop er blevet offentligt af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Vestjylland. Tallene viser blandt andet, at der nu er dødt løb mellem Ringkøbing-Skjern og Holstebro i forhold til, hvor stor en del af arbejdsstyrken, der er arbejdsløs. For begge kommuner gælder det nemlig, at det er 2.9%, der aktuelt står uden arbejde.

Dermed ligger både Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner under nabokommunen Herning, hvor der aktuelt er 3.6% arbejdsløse. På sammen måde som man også ligger væsentligt under Struer Kommune, der med 4.2 procent arbejdsløse er den kommune i det vestjyske, hvor flest står udenfor arbejdsmarkedet.