Korps af lokale videofotografer starter op her klokken 13

De fleste af os har efterhånden fået en smart-phone, som besidder en lang række muligheder for ikke kun at tage billeder, men også at optage videoer. Det forsøger man den kommende tid fra Ringkøbing-Skjern Kommunes side at gøre brug af, ved at stable et såkaldt ambassadørkorps på frivillig basis på benene.

Det skal tage billeder og optage videoer af deres dagligdag her i det vestjyske, hvilket skal bruges i bestræbelserne på at brande Ringkøbing-Skjern Kommune og dens indbyggere. Først og fremmest ved at billederne og videoerne, efterfølgende bliver spredt via sociale medier.

Den første af Ringkøbing-Skjern Kommunes videoambassadører bliver borgmester Hans Østergaard, som går i gang med kameraet, her når klokken den bliver 13.