Vestjyske indbyggere afstår fra økonomisk kriminalitet

De seneste måneder har det vestjyske område været ramt af en række forskellige former for indbrud, hvilket i høj grad er gået ud over villaer og sommerhuse. Men der er omvendt gode nyheder, når det kommer til den økonomiske kriminalitet her i området.

Således viser opgørelser fra Lånio.dk, at Vestjylland er noget nær renset for økonomisk kriminalitet. Lånio.dk baserer sine tal på aktindsigter fra Rigspolitiet som fastslår, at der eksempelvis i Ringkøbing-Skjern Kommune kun var 20 sigtelser i 2018 rejst for økonomisk kriminalitet som eksempelvis mandatsvig og bedrageri. Et meget lavt antal sigtelser der også går igen i Holstebro Kommune, hvor der kun var 26, der blev sigtet for økonomisk kriminalitet i 2018 – mens tallet for Struer Kommune var helt nede på 12.

De mest kriminelle i Jylland når det kommer til den økonomiske kriminalitet, er måske noget overraskende indbyggerne i Frederikshavn Kommune. For her blev der i 2018 rejst 701 sigtelser, eller hvad der svarer til at næsten 3 procent af indbyggerne var inde omkring retssystemet for denne type af lovovertrædelser.