Her står fotovognene oftests i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune er den kommune i Vestjylland, som havde flest besøg af fotovogne i 2018. Men der er dog nogle steder i kommunen, som er mere udsatte end andre.

Det viser opgørelser, som er foretaget af Mikonomi.dk – og som bygger på aktindsigter opnået hos Rigspolitiet. Opgørelserne viser at det hovedsageligt var på Holstebrovej, Herningvej og Ringkøbing-vej, at politifolkene foretog uanmeldte fartkontroller sidste år. Det skete nemlig i alt 68 gange i 2018, at fotovognene var stillet op her. Tilsyneladende er der tale om givtige steder for ordensmagten at placere fotovognene, for i alt medførte Holstebrovej, Herningvej og Ringkøbingvej uddeling af 2.160 fartbøder.

I alt blev der sidste år uddelt 4.651 fartbøder i Ringkøbing-Skjern Kommune, efter at der havde været opstillet fotovogne 192 gange.