Ringkøbing-Skjern Kommune klar med 18 forskellige politikker

Siden Hans Østergaard kunne sætte sig i borgmesterstolen efter kommunalvalget i november 2017, har en af Venstremandens projekter været udarbejdelsen af en række politikker for Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er der nu kommet 18 forskellige politikker ud af, som dækker en lang række af de forskellige områder, en kommune som Ringkøbing-Skjern til dagligt beskæftiger sig med.

Det drejer sig blandt andet om den såkaldte profilerings- og bosætningspolitik, hvor man fra kommunalbestyrelsens side er nået frem til, at man vil arbejde for, at gøre borgere og virksomheder til stolte ambassadører for kommunen. Ligesom man også vil arbejde for, at der skal ske tiltrækning af nye borgere.

Indenfor ældrepolitikken hedder det eksempelvis, at man fra kommunens side vil sikre et værdigt og trygt ældreliv, hvor der skal være repsekt for den enkeltes situation.