Tarn elværk i kamp mod billig strøm

I indgang til supermarkeder ses sælgere ofte i arbejde med at overtale kunder til at bidrage til foreninger eller skifte til et andet selskab, som leverer elektricitet.

Ofte er det ældre borgere, som lader sig besnakke til at skifte elselskab, men på det nære og menneskelige plan er der hjælp at hente.

“Selv om vi ikke kan se hvilket selskab, som nogle af vore forbrugere skifter til, så hører vi fra mange som har fortrudt, og naturligvis hjælper vi”, forklarer formand Bent Østergaard, Tarm Elværk, da han gav beretning til de hen ved 25 forbrugere, som havde fundet vej til generalforsamling 2019.

Til generalforsamlingen var inviteret fem af byens idrætsklubber, repræsenterende svømning, badminton, tennis, fodbold samt håndbold og gymnastik.

“Vi er på banen for at sikre, at borgere i vores område er bevidste om, at deres forsyningsselskab er med dem og støtter om det store frivillige arbejde for børn og unge, siger formand Bent Østergaard da han overrakte pengegaver til de fem foreninger.

Med foreninger på banen for at markedsføre lokal energi håber bestyrelsen for Tarm Elværk at kunne erobre kunder blandt de 25 procent af befolkningen som har ladet sig friste af udenbys leverandører.

“På et tidspunkt var udenbys leverandører meget aktive, men tænk på, at de – af os beregnet – i gennemsnit kun ejer 65 kroner for hver forbruger de får til at skifte. Men når regnestykket gøres op, er vi stadig billigst, fastslår direktør Kurt Lindy Nielsen, Tarm Elværk.

Tarm Elværk har 2326 tilsluttede forbrugere, der er tillige 31 storforbrugere/virksomheder, samt tilsluttet 65 solcelleanlæg og tre små vindmøller.

På generalforsamlingen var der til bestyrelsen genvalg af Finn Hejlsvig og Bent Østergaard.

I 2018 havde Tarm Elværk et rigtigt godt år. Efter selskabet i syv år har diskuteret bogføring af investeringer i anlæg af Søparken er det godkendt, at Tarm Elværk kan bogføre en indtægt på næsten 700.000 kroner.

Indtægter i 2018 var næsten 4,6 millioner kroner mens det året før blev solgt el for 4,3 millioner kr. Årets resultat 2018 blev 753.235 kroner mod 169.996 kroner – og forskellen er, som angivet, resultatet af afslutningen på en debat med Energitilsynet.

Når der ses på passiver og aktiver, så balancerer regnskabet ,ed 33.336.584 kr.

 

Artiklen er skrevet af Poul Bülow og blevet til i et samarbejde mellem nyhedssitet www.6880.nu, Radio Max og RingFjordNyt.dk.