Institution lukker ned i Ulfborg

En af de helt store institutioner i det vestjyske handelsliv, har de sidste næsten 30 år, været Ulfborg Radio & TV. En forretning som alle år har været drevet af Henry Madsen, som efterhånden er gået hen og blevet 66 år.

Det gør at han har valgt at sælge sin butik, hvilket sker i forbindelse med udgangen af denne måned. Den nye ejer bliver Expert fra Ringkøbing, som ud over at overtage selve butikken, også har købt det varelager, der følger med den. Til Dagbladet Holstebro fortæller Henry Madsen, at han forlader sin mangeårige arbejdsplads som en glad mand. Det efter at det er lykkedes at sælge butikken, selv om den ikke længere vil være fysisk som tidligere.

Til avisen fortæller han samtidig, at han håber, at det med tiden vil blive muligt at leje ejendommen hvor hans radio- og tv-forretning tidligere lå, ud til andre butikker eller virksomheder.