Opgør blandt Kaj Munks Vennekreds om valgmøde

Det er store valgtid i øjeblikket, efter at EU-valget blev afviklet i går – og der er Folketingsvalg i næste uge. Den slags medfører traditionen tro en lang række valgmøder, men det er dog langt fra dem alle, som forløber uden den store dramatik.

Således går bølgerne i øjeblikket højt hos Vennekredsen for Kaj Munks Præstegård, efter at Ringkøbing-Skjern Museum vil afholde en debat med deltagelse af en Folketingskandidat fra Stram Kurs. En debat der skal finde sted på Kaj Munks præstegaard, hvilket har fået foreningen til at opfordre til, at debatten droppes. Men det er dog en holdning, som ikke deles af direktøren for Ringkøbing-Skjern Museum, Mette Bjerrum Jensen.

Således udtaler hun til TV Midtvest, at arrangementet bliver gennemført som planlagt.