Underskrifter mod lukningstruede Tarm Bibliotek

Tarm Bibliotek er lukningstruet, men byen vil det anderledes. Først var der læserbreve og nu samles der underskrifter ind.

Hanne Laier Thomsen, Ulla Pedersen, Karin Sølvsten og Eva Floodgaard Madsen er initiativtagerne til en fysisk underskriftsindsamling for bevarelsen af Tarm Bibliotek, der som følge af kommunale besparelser, er lukningstruet.

Besparelsen er på kr. 500.000 om året og udgiften til at drive Tarm Bibliotek er årligt ca. kr. 100 pr. borger i Tarm og omegn.

 

Tarm Udviklingsforum og Tarm Handelsforening bakker op om indsamlingen og hjælper til med at samle stemmer ind i Tarm Idrætscenter ved Folketingsvalget den 5. juni.

 

Her ses initiativtagerne samt et par af TUF’erne, Frank Grønhøj og Steen Rosby.