2731 underskrifter på valgdagen

“Så har vi overstået den mest fantastiske underskriftsindsamling, og med helt overvæl-dende tilslutning og moralsk støtte”, så klart lyder meldingen fra initiativgruppen til underskriftsindsamlingen for Tarm Bibliotek.
 
2731 personer har i går den 5. juni sat deres underskrift for bevarelse af Tarm Bibliotek, og mange hundrede tilkendegivelser på, hvor vigtig biblioteket er for mange børn, unge og voksne.
 
“Mange er rystede over, at det er sat på spareplanen, og er fortvivlede ved udsigten til at miste biblioteket. Det vidne de mange Facebook-beskeder også om,” oplyser gruppen, der fortsætter.
 
“Vi har stadig ikke optalt alle underskrifter, da de som har skrevet under i Hoven ikke er blevet indrapporteret til os, og der ligger lister ude på biblioteket og butikker, som vi hel-ler ikke har optalt.”
 
Det var første del – nu kommer anden del. Underskriftsblanketterne ligger nemlig hos flere af Tarms handlende. Blandt andet i Brugsen, Outlet, Standin, Outlet og Den Grønne Butik. Flere kommer til.
 
Der arbejdes også på, at blanketten kommer ud på skolerne. Men mere om det senere.
 
På fotoet ses:
Hanne Laier Thomsen , Ulla Pedersen, Karin Sølvsten og Eva Floodgaard samt Frank Grønhøj og Steen Rosby