Ringkøbing-Skjern brugte næst flest penge på Folkemødet sidste år

Folkemødet på Bornholm åbnede tidligere på dagen og løber frem til søndag eftermiddag, og den politiske festival plejer at være garant for markant deltagelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Det bliver dog ikke tilfældet i år, da man fra kommunens side har besluttet, at man skruer om ikke helt ned for sin deltagelse, så i hvert fald det, som ligner.

En beslutning der kommer efter, at Ringkøbing-Skjern Kommune de seneste år har været helt fremme i feltet, når det har handlet om kommunernes forbrug på Bornholm. Således viser opgørelser fra Journalista.dk, at Ringkøbing-Skjern Kommune sidste år var den kommune, der brugte næst flest penge på Solskinsøen.

Således brugte Ringkøbing-Skjern i 2018 269.780 kroner på Folkemødet, hvilket kun blev overgået af Københavns Kommune, som brugte 311.301 kroner på sin Folkemøde-deltagelse.